Min kære svigerfar. En skøn mand der mødte min far på havisen på Grønlands østkyst ved Loranstationen ude mod Isortoq i 1958.
(Min og Tines familie er på forunderlig vis forbundne igennem tiderne på Grønland)
Han viste meget om naturen og det gav han videre til sine børn, særligt hvilke svampe der er spiselige.
Johan var kendt for at ryge sine “hundelorte” (cerutter) imens han læste dagens avis. Jeg havde fornøjelsen af at være ansat som hans assisterende vicevært og lærte ham ganske godt at kende.
Hans mor var en rigtig Grønlandsfarer der sammen med sin mand opbyggede flere civile og militære installationer igennem 50’erne og 60’erne. Johans far var arkitekt i flåden og ansatte Johan til arbejde i Grønland som blikkenslager.
Johan tog sin familie med til Grønlands Østkyst hvor de boede i Angmagssalik (Tasiilaq i dag). Her levede de i nogle år alle fem, Johan, Elisa, Niels (ældste bror), Henrik (den mellemste) og Tine og deres hund. En fin tid i Grønlands lykkelige tid.